The countdown has begun

giphy (1)

BEACH-TIME! næsten..

JAAA!! Efter en lang vinter med kun vinterlige destinationer, er det snart tid til varme, sol og strand! Denne danske vinterkrop har stor mangel på D-vitamin og stor trang til bølger og salt i håret.

…Hvem har ikke brug for det lige nu efter en kedelig, dansk vinter??

Det er snart tid til at opleve Puerto Rico, Caribien. Jeg kan slet ikke vente. Planlægningen er nærmest færdig.

Vi skal være i hovedstaden San Juan, paradiseøerne Vieques og Culebra – OG sightseeing i bil rundt på “hovedøen”. Tips til hele Puerto Rico tages imod med kyshånd!

Der er kun 16 dage til, vi rejser fra København og sidder i flyveren på vej med varmere himmelstrøg. Vi rejser med Norwegian Air – kun med et kort stop i London. Det er lige til at overleve. Da vi rejste til Cambodia, var der et 6 timers stop i Dubai, hvorefter vi skulle skifte lufthavn i Bangkok (8 timers ventetid). Plus flyvetid, så er man rimelig træt når man ankommer. Zzzz…

Jeg kan slet ikke vente til at jeg skal ud på nye eventyr..

Xoxo Nadia – Wanderlife  ❤️

At rejse er at leve…

Øjeblik fra Sri lanka, Hong Konh, Bali, Cambodia, Tallinn, Malta

Øjeblik fra Sri lanka, Hong Kong, Bali, Cambodia, Estland og Malta

 

Som den gode, gamle H.C. Andersen sagde: ”At rejse er at leve” – Det vil jeg give ham ret i! Lige siden jeg var en lillebitte skid, har jeg rejst og har altid elsket det.

Jeg mærker glæden, lykke og den gode mave fornemmelse når jeg rejser – eller når jeg planlægger en rejse. En rejse behøver ikke at koste det hvide ud af lommerne. Ingen synes, at det er sjovt at være flad – heller ikke når man lige er vendt hjem fra en spændende rejse (Det hjælper selvfølgelig lidt).  Selvom mit liv er på SU og jeg bor i en toværelseslejlighed i København, formår jeg at rejse. FORDI det er en prioritet for mig.

Der er selvfølgelig mange andre prioriteter i livet – eksempelvis at besøge familien. I min situation, betyder det, rejser fra noget af det nordligste til noget af det sydligste af Danmark. Disse ture kan også anses som rejser i mit hoved. Selvom du er vokset op i by, så forandrer den sig hele tiden. Prøv de nye restauranter eller tjek for events. “Staycation” er det nye sort inden for at rejse. At være turist i egen by kan være en super god oplevelse uden at skulle bruge en mindre formue.

Der gemmer sig mange oplevelser i egne områder (ikke mindst i Danmark). Alle regioner har jo hver sin “vibe”. Selv bydele af større byer har vidt forskelle historier at fortælle. På Vesterbro (København) finder man masser af hipster-typer, smarte cafeer, masser musik og ikke mindst kødbyen med deres lækre mad. Inde i København K finder man de ældre bygningerne og de hyggelige kroge, hvor man møder mennesker med sprog fra alle verdens hjørner.